Mange af os opfatter vores kæledyr som fuldgyldige familiemedlemmer, hvorfor det er forståeligt, at vi også gerne vil holde ferie sammen med dem. Det gælder specielt vores hunde. Uanset, hvordan man vender og drejer det, så har hunden en særstatus blandt vores kæledyr.
God idé?
Det siger sig selv, at det afhænger af, hvor man skal på ferie, om det er en god idé at tage hunden med. Skal man på en tur til de varme lande, så er det bestemt ikke nogen god idé at tage hunden eller andre kæledyr for den sags skyld med. Skal man derimod en uge eller to på hyttetur i Sverige eller Norge, så kan det være en udmærket idé. Endnu bedre, hvis vi snakker sommerhusferie indenlands. Det kan være superhyggeligt at have hunden med sådanne steder. Husk dog at være opmærksom på, at den også vil give jer nogle begrænsninger. Er hunden ked af at være alene hjemme eller er den utryg ved ukendte steder, så bliver ens muligheder for at komme ud og opleve andet end hytten eller sommerhuset stærkt begrænsede.
Huskeliste
Beslutningen er taget: vi tager på hundevenlig ferie. Er den beslutning taget, så er der et par forhold, man skal være opmærksom på. Foregår rejsen indenfor EU, så skal man have et dyrepas (udstedes af ens dyrlæge), derudover skal hunden være vaccineret, igen kan dyrlægen hjælpe, så man sikrer, at hunden har fået de rigtige vacciner, og sidst men ikke mindst så kan det være en rigtig god idé med hundesygeforsikring når du rejser. Tjek Fødevarestyrelsen og din lokale dyrlæge for at være på forkant med, hvordan reglerne er for at tage hund med på ferie i det land, I skal til. Går rejsen indenlands, så kan det anbefales at sørge for, at hunden er vaccineret passende, og at den har en hundesygeforsikring.