Tag på en spændende safarirejse i Kenya

safarirejser i Kenya

Som safarifænomenets oprindelsessted er Kenya en destination med virkelig mange muligheder, og du kan da også finde alt lige fra smukke øer og eksotiske sandstrande ved Det Indiske Ocean til sjældne dyr og voldsom natur. På safari i Kenya vil du komme helt tæt på det rige dyreliv, der består af elefanter, løver, gazeller, gnuer og meget andet. Hvis du både har lyst til afslapning og store oplevelser, er Kenya den helt perfekte destination for dig.

Landet med 44 millioner indbyggere

Kenya ligger ved Ækvator, er knap 600.000 kvadratkilometer stort og opdelt i fire klimatiske regioner. Landet deler sig mellem bjergriget med vulkanjord ved Great Rift Valley, det lavtliggende og flade kystområde ud til Det Indiske Ocean, den tørre steppe i vest og Kenyas mindst befolkede område i nord. Det store område Kenya breder sig over og de store højdeforskelle i landskabet betyder, at der er markante variationer i dyreliv, klima og livsformer. Det betyder, at du i Kenya kan være helt sikker på at få en safarioplevelse, som indeholder lidt (meget) af det hele – du skal altså på ingen måde gå på kompromis med noget. Klimaet i Kenya er tropisk ved kysten, mens luftfugtigheden er lavere længere inde i landet. Det er solrigt og varmt hele året rundt, så du kan være sikker på at kunne holde varmen. Dog bliver det køligere om natten, hvor det er nødvendigt med lidt varmere tøj. Det samme gælder på højsletten, som har et andet klima end resten af Kenya.

Oplevelser for livet

Du kan komme på mange typer safari i Kenya – det gælder for eksempel game drives eller game walks, hvor du vil få muligheden for at udforske safariområdet i enten åbne jeeps eller til fods. Derudover er det muligt at vælge mellem aften-, eftermiddags- eller morgensafari, hvor dit valg vil være helt afgørende for, hvilken oplevelse du får. For eksempel er mange dyr mest aktive, når mørket sænker sig. Hvis du drømmer om at komme helt tæt på de eksotiske dyr, kan du med fordel tage på safari til fods. Hvis du derimod foretrækker at betragte dyrene fra en lidt større afstand, er den bedste idé nok at få oplevelsen, mens du sidder i en jeep eller minibus.

I Aberdare Nationalpark finder du vandfald, vandløb og store skove. Desuden er det her, du kan opleve Kenyas højeste og Afrikas næsthøjeste bjerg, Mount Kenya.

Når du besøger saltsøen og nationalparken, Lake Nakuru, vil du kunne opleve tusindvis af flamingoer. Der er så mange flamingoer, at deres spejling i vandet betyder, at vandet i søen syner helt lyserødt. I Lake Nakuru vil du også kunne opleve aber, bøfler, vandbukke, zebraer samt både sorte og hvide næsehorn. Derudover siges det, at man her finder verdens tætteste bestand af de betagende leoparder. Du kan desuden besøge Karen Blixen-museet og på den måde få en del af den danske historie med i din safarioplevelse.

En broget befolkning

I Kenya vil du komme tæt på et helt specielt folk, der er meget venlige, positive og gæstfrie, hvoraf knap halvdelen bor i hovedstaden, Nairobi. Kenyas befolkning er fordelt på 42 forskellige officielt anerkendte stammer, som hver især har deres tradition og kultur. Dette er formentligt grunden til, at landet har hele 60 modermålssprog, som også tæller det officielle sprog, Swahili. De forskellige stammer viser med glæde deres landsbyer frem og er ikke blege for at fortælle mange spændende historier om deres kultur, levemåde og traditioner.

Masaiernes plettede land

Den nok mest kendte – og nærmest ikoniske – stamme i Kenya, Masaierne, holder til i det berømte vildtreservat, Masai Mara. Dette er et af de mest varierede og rigeste naturreservater i hele verden, og landskabet består af græssavanne, sletter og akacietræer. Masaierne er krigeriske mod myndighederne men meget imødekommende over for turister. De er et folk med en farverig beklædning og udsmykning med deres helt egen rytmiske sang og hoppe-dans.

I Masai Mara har du endda mulighed for at opleve noget, du ikke oplever andre steder – det handler om et af verdens syv naturvidundere nemlig den mest ekstraordinære dyrevandring i hele verden. Cirka to millioner zebraer, gazeller, antiloper og gnuer migrerer mellem Masai Mara i Kenya fra Serengeti i Tanzania for at finde nyt vand og frisk græs. Dyrene vandrer denne rute på op mod 3.000 kilometer hvert eneste år og ankommer oftest til Masai Mara omkring juli og august efter at have krydset den snørklede Mara-flod.

Hvis du ønsker en safarioplevelse af de helt store uden at skulle gå på kompromis med noget, kan du finde meget mere information om safarirejser i Kenya her.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*