Tag til Hardangervidda National Park

Vores sommerferie kommer, om vi vil det eller ej til at være præget af corona. For selvom virussen har sluppet sit jerngreb i Danmark, så er der stadig mange forbehold, ikke mindst når det kommer til rejser. Der er ikke frit valg på alle hylder – langt fra. Vi kan naturligvis blive i Danmark, hvilket der er mange gode grunde til. Hvis vi insisterer på at skulle til udlandet, har vi fire muligheder, hvis man følger udenrigsministerens anbefalinger. Det er Tyskland (i byer med under 750.000 indbyggere), Island, Norge og Færøerne.

Nyd Norges vilde natur

Det betyder også, at i år kunne være en god anledning til at holde en aktiv naturferie, hvor man kommer ud og oplever naturen. Det er rigtig mange, der ikke forbinder Norge med voldsomt meget andet end Oslo og skiferier, men det er en kæmpe fejl. Norge har noget af det mest fantastiske natur man finder i Europa, og så ligger det kun nogle få timers sejlads væk. Man behøver ikke køre voldsomt langt nordpå for at finde bjerge.

Ca. 300 km fra Kristiansand, eller 230 km fra Oslo hvor mange vil sejle til, finder man Hardangervidda National Park, som er Norges største nationalpark, og byder på noget natur, som overgår din vildeste fantasi. Køb nogle vandrestøvler og bevæg jer ud i den vilde natur. Men pas på, der er en stor sandsynlighed for at at du bliver bidt af det.

Du kan sagtens tage børn med, men hvis du virkelig gerne vil opleve naturen, er det ikke det bedste sted til klapvogne. Underlaget man går på, er ikke lige godt alle steder, så det er heller ikke helt optimalt til at skulle bære børn rundt. Der findes dog mange steder, der er børnevenlige, så det skal ikke afholde jer fra at besøge den gigantiske park.